Det hele udspringer af interessen for musikken, og i realiteten er hifi, kommet i anden r\u00e6kke. Hifi forst\u00e5et ved termer som perspektiv, 3-dimensionalitet, detaljer, luftighed, sort baggrund, tonalitet, udklingning osv. Det er noget, som f\u00f8rst er kommet til mange \u00e5r senere. Ellers var det bare s\u00e5dan noget som oplevelsen af involvering<\/strong> i musikken – Sikkert noget med klangen at g\u00f8re. Klangen er i alt fald noget, som jeg stadig l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5. Set i det lys, er jeg vel heller ikke hifi-entusiast eller audiofil med m\u00e5let om at komme t\u00e6ttest p\u00e5, hvordan tingene lyder i virkeligheden. Er HiFi s\u00e5 det samme som high fidelity? Hvis man definerer HiFi og high fidelity ens, s\u00e5 er svaret ja! Det hele startede, da jeg var 12 \u00e5r gammel i det herrens \u00e5r 1968 – Ja i virkeligheden ogs\u00e5 f\u00f8r, for s\u00e5 vidt g\u00e6lder interessen for musik. Inden da rakte det kun til “Texas gule rose” med Preben Uglebjerg, som min far af og til spillede p\u00e5 en grammofon, der var indbygget i toppen af et TV apparat..<\/p>\n\n\n\n Vi (dvs. min far) havde en spoleb\u00e5ndoptager (vistnok en Grundig) med 5″ spoler, som is\u00e6r min 2 \u00e5r \u00e6ldre s\u00f8ster brugte. N\u00e5r hun var p\u00e5 bes\u00f8g hos vores mormor, frekventerede hun naboens s\u00f8nner, der var adskillige \u00e5r \u00e6ldre end hende, og de havde noget mere erfaring med tidens musik. Det resulterede i, at hun fik indspillet nogle af min fars spole b\u00e5nd med musik af Bob Dylan, Leonard Cohen, Creedence Clearwater Revival, Equals, Beach Boys osv. Det var musik, som jeg lyttede med p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Men som n\u00e6vnt var det i 12-\u00e5rsalderen, at min interesse for musik og gengivelse p\u00e5 eget udstyr blev \u00f8get. Jeg begyndte at g\u00e5 sammen med en j\u00e6vnaldrende fyr fra en parallelklasse. Han var langt mere fremmelig mht. musik, end jeg var, og han introducerede mig for Johnny Winter, Steppenwolf, Doors, Ten Years After, Rolling Stones, Jimmi Hendrix, Taste, Hanson & Karlson, Young Flowers osv. Men ud over det havde han ogs\u00e5 en Philips rejsegrammofon med h\u00f8jttaler i et aftageligt l\u00e5g. Jeg husker ikke modelbetegnelsen. – Da jeg fyldte 13 \u00e5r fik jeg en tilsvarende i f\u00f8dselsdagsgave. Den l\u00f8d ikke godt, men s\u00e5dan var det dengang, hvis man var en fattig dreng. De sparsomme midler blev brugt p\u00e5 musik, og s\u00e5 vidt jeg husker, kostede en singleplade ca. 10 kr. og en LP-plade ca. 44 kr. Min f\u00f8rste musik var en LP var med Taste samt to singler med hhv. Steppenwolf og Country Joe & the Fish. Der gik nogle \u00e5r, inden der skete noget andet. Jeg var blevet 17 \u00e5r og overvundet min dovenskab. Jeg fik et sommerferiejob hos en drivhusgartner, og der kom m\u00f8nter i lommen, som straks skulle bruges p\u00e5 musikudstyr. Det blev til en Tandberg S\u00f8lvsuper 11 receiver (2*20W i 4 ohm), en Lenco B55 grammofon og et s\u00e6t ITT T230 h\u00f8jttalere. Jeg startede p\u00e5 en l\u00e6replads, og det gav en fast omend lav m\u00e5nedlig indkomst, men det gav ogs\u00e5 mulighed for at optage et studiel\u00e5n. Jeg l\u00e5nte straks 5.000 kr. og k\u00f8bte en Luxman SQ507x integreret forst\u00e6rker og kort tid efter en Luxman T33 tuner og en Lenco L85 med en Empire pickup (endnu et godt tilbud fra KT Radio). I forbindelse fra et skifte imellem arbejde og en ny uddannelse, fik jeg frigjort nogle penge, og efter \u00e5r i dvale, var der nu basis for at g\u00f8re et nyt indk\u00f8b. Det blev til en ny kassetteb\u00e5ndoptager en Nakamichi BX-100. Det var deres mindste version, men lydm\u00e6ssigt var den mange hestehoveder foran den bedagede Teac. I s\u00e6rdelehed n\u00e5r jeg anvendte Maxell MX Metal b\u00e5nd. Det var en lyd, der faktisk var meget t\u00e6t p\u00e5 min grammofon. I hvert fald meget tilfredsstillende. CD-afspillerne havde holdt deres indtog fra begyndelsen af 80’erne, og i 1987 fik jeg \u00e9n for\u00e6rende i f\u00f8dselsdagsgave af min s\u00f8de kone. Det var via et gavekort til Hifiklubben, og jeg fik hhv. en Denon og en NAD hjem p\u00e5 pr\u00f8ve. Valget faldt p\u00e5 NAD’en, da jeg syntes, at Denon’en var lidt mindre musikalsk. Ved samme lejlighed k\u00f8bte jeg for f\u00f8rste gang et signalkabel, der var forskelligt fra de standard ‘lakridser’, der altid f\u00f8lger med et apparat. Jeg mente, at s\u00e5dan et m\u00e5tte jeg have, og det blev et Hitachi SAX-102 til 350 kr. Det skulle v\u00e6re s\u00e5 godt, men s\u00e5 var det faktisk skidt. Jeg syntes, at det havde en h\u00e5rd klangkarakter. Jeg har det faktisk stadig, og i alle de setups, hvor jeg har pr\u00f8vet det igennem tiden, har det v\u00e6ret med samme resultat – D\u00e5rligt.<\/p>\n\n\n\n En aften\/nat var vores datter alene hjemme, og s\u00e5 skulle der holdes fest. Det var s\u00e5dan med Pioneer forst\u00e6rkeren, at den havde nogle d\u00e5rlige kontakter\/rel\u00e6er, der havde tendens til at oxidere. Jeg pr\u00f8vede b\u00e5de med kontaktspray og at bytte om p\u00e5 dem, men det blev aldrig helt godt. Med den viden koblede jeg tonekredsl\u00f8bene ud, for delvis at forebygge eventuelle problemer. Men da vi kom hjem, sagde hun, at anl\u00e6gget l\u00f8d m\u00e6rkeligt. Jeg slog det, med tanke p\u00e5, at det nok bare var et rel\u00e6, der havde mistet kontakten. N\u00e6ste morgen t\u00e6ndte jeg systemet, og ganske rigtigt, der kom ikke meget lyd ud. Jeg skruede og trykkede, men lige lidt hjalp det. S\u00e5 tog jeg frontrammen af h\u00f8jttalerne (AR3a Imp.), og ud dryssede det med det materiale, der havde udgjort membranoph\u00e6nget. Det var \u00e5ret, hvor jeg besluttede mig for at skille mig af med min grammofon og LP plader. Jeg havde ikke k\u00f8bt LP’er siden jeg fik CD afspiller, men jeg havde alligevel godt 800 stykker. Jeg fik derimod flere og flere CD’er, men pga. vores boligforhold – Mangel p\u00e5 plads – blev beslutningen truffet. Det hele blev sat til salg via annoncer i High Fidelity, og alt i alt fik jeg en fornuftig pris for tingene. Jeg solgte Luxman grammofonen med SME arm og en Denon DL-160 high outout MC pickup + en Ortofon VMS 20E mkII for samlet 2.000 kr. Pudsigt at t\u00e6nke p\u00e5, hvad dette kunne indbringe i \u00e5r 2023. Men s\u00e5dan er det, og jeg har ikke fortrudt det.<\/p>\n\n\n\n M\u00e5ske var det anskaffelsen af B&W CDM 9NT h\u00f8jttalerne, der aff\u00f8dte de kommende \u00e5rs drypvise udskiftninger. I f\u00f8rste omgang blev det til NAD S100 forforst\u00e6rker, S200 effektforst\u00e6rker, S500 CD afspiller og S400 tuner og inden l\u00e6nge en Denon DVD-1440 koblet til TV og anl\u00e6g. Der kommer en Audio Research LS3B ind som erstatning for TacT’en. F\u00f8rstn\u00e6vnte havde noget, skal vi kalde det personlighed og venlighed, som TacT’en ikke havde. Omvendt var TacT’en mere pr\u00e6cis, me ogs\u00e5 upersonlig, og lad mig sige mindre involverende<\/strong>, selvom kombinationen Audio Reseach og Rotel heller ikke sad lige i skabet. Endelig fik jeg de Martin Logan Ascent h\u00f8jttalere, som jeg havde dr\u00f8mt om i 20 \u00e5r. Jeg fandt et s\u00e6t i den Bl\u00e5 Avis. De havde f\u00e5et helt nye elektrostat paneler, og de spillede fantastisk. Nu var det s\u00e5dan, at jeg efter at have f\u00e5et min Marantz SA11-S3 CD afspiller, havde f\u00e5et et godt \u00f8je til den tilh\u00f8rende integrerede forst\u00e6rker. Og lykken stod den k\u00e6kke bi, og 2 uger efter jeg fik ML’erne dukkede Marantz PM11-S3 op i den Bl\u00e5 Avis. Det kr\u00e6vede ikke mange sekunders bet\u00e6nkningstid for at sl\u00e5 til. Kombinationen af ML’erne og Marantz’en er perfekt, det spiller som fuglene synger. For nogle vil denne kombination ikke v\u00e6re den perfekte. Man kan indvende, at der mangler et kraftigere ‘slam’ i bunden, at perspektivet st\u00e5r for langt tilbage, at det virker lidt tilbageholdende. Det er ganske vist, men p\u00e5 den anden side kan det ogs\u00e5 noget med transparens, sammenh\u00e6ng, dynamik og med en fantastisk top, fuldst\u00e6ndig fri for d\u00e5rligdomme. Men igen – Smag og behag. I hvert fald er det en kombination, der involverer<\/strong> mig. Jeg spiller meget ofte musik, og det sker gang p\u00e5 gang, at jeg i forbindelser med andre sysler, bliver fanget af lyden, hvorp\u00e5 jeg m\u00e5 s\u00e6tte mig i sofaen for at blive suget ind i musikken. Hvis du, der l\u00e6ser dette, og vil have en fornemmelse af, hvad jeg mener, b\u00f8r du l\u00e6se anmeldelsen af Marantz SC-7S1\/MA-9S1 p\u00e5 hifi4all.dk<\/a> – Den beskriver magien. I mellemtiden er der sket noget i stuen ved det, at jeg igen er blevet analog. Det var ikke sket, hvis det ikke lige var fordi, at jeg arvede en Denon DP-47f grammofon med en Denon DL-160 high output MC pickup. Min Marantz PM11-S3 har en fornuftig RIAA indbygget, s\u00e5 nu er jeg i gang her. Det er blevet til ca. 20 LP’er mestendels brugte, men det analoge bliver aldrig mere en prim\u00e6r signalkilde, s\u00e5 det er prim\u00e6rt til hygge og nostalgi med gamle danske LP’er som f.eks. Benny Holst ‘1. maj’ osv. Og s\u00e5 skete det alligevel, at jeg faldt over en Marantz CD6006, og s\u00e5 var gl\u00e6den gjort. N\u00e6sten samtidig fandt jeg ogs\u00e5 en Denon PMA-1500AE, s\u00e5 den kom ind og erstattede ‘R’-modellen. Prisen er nu oppe p\u00e5 3.300 kr. for forst\u00e6rker, CD-afspiller og h\u00f8jttalere, men det er ogs\u00e5 god lyd til prisen.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 er det store sp\u00f8rgsm\u00e5l “Stopper det s\u00e5 her?” – Tja bum bum, som de Radikale Venstre er kendt for at sige. T\u00e6nk nu hvis jeg en dag faldt over en Luxman SQ 507X eller en L85V til en fornuftig pris (og den skal alts\u00e5 v\u00e6re fornuftig), s\u00e5 tror jeg ikke, at jeg kan lade v\u00e6re med at k\u00f8be den – Det m\u00e5 jo pr\u00f8ves “om den gamle b\u00e5d holder vand”.
Selvom jeg i dag har et anl\u00e6g, som jeg synes fortjener pr\u00e6dikatet hifi, dvs. opfylder kriterierne beskrevet ovenfor, kan jeg stadig gl\u00e6des ved lyden (musikken) fra et anl\u00e6g, der kan langt mindre. F.eks. har jeg ad flere omgange haft et sekund\u00e6rt anl\u00e6g p\u00e5 arbejdsv\u00e6relset, hvor form\u00e5let alene har v\u00e6ret at spille noget musik, fordi jeg er optaget af andet, og jeg derfor ikke lytter ‘kritisk’, hvad det s\u00e5 vil sige. Men det sekund\u00e6re anl\u00e6g i dag g\u00f8r alligevel det, som jeg oprindelig s\u00f8gte: Det involverer<\/strong> mig. Og det p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 selvom jeg egentlig er optaget af noget andet, da m\u00e5 jeg alligevel stoppe op en gang i mellem og blot nyde musikken.
Jeg har v\u00e6ret til et utal af hifi messer, og jeg husker flere af dem, hvor der i samme store lokale var Mark Levinson, der spillede sammen Wilson h\u00f8jttalere via kabler fra Nordost i den ene ende og Arcam, der spillede p\u00e5 Audiovector i den anden ende. F\u00f8rstn\u00e6vnte spillede sikkert helt “hifi-rigtigt”, men det var det andet setup, der involverede<\/strong> mig i musikken.
Jeg har det ikke s\u00e5dan, at jeg mener, at et anl\u00e6g skal lyde p\u00e5 \u00e9n bestemt m\u00e5de. Systemer med elektrostater, horn eller dynamiske h\u00f8jttalere kan lyde fremragende p\u00e5 hver deres m\u00e5de. Jeg fors\u00f8ger heller ikke hele tiden af finpudse tingene. Jeg er glad og tilfreds med det, jeg har i dag. Hvis der derimod er noget, jeg ikke bryder mig om, s\u00e5 er det, hvis det lyder klinisk (ikke at forveksle med analytisk). Det involverer<\/strong> mig ikke. N\u00e5r jeg lytter til mit eget setup, kan jeg ofte ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5, at det et sk\u00f8nmaleri, der udfolder sig foran mig, og ikke musikken som den n\u00f8dvendigvis ville lyde i ‘virkeligheden’ – Men hvad g\u00f8r det, hvis det jeg blot involveres<\/strong> i oplevelsen.<\/p>\n\n\n\n
Men hvis man nu definerer HiFi med n\u00f8gleord som: Perspektiv, dybde, bredde, h\u00f8jde, rum, transparens, punktformighed, sort baggrund \u2026\u2026 Og high fidelity som: H\u00f8jst naturtro (direkte oversat), er det s\u00e5 stadig det samme?
En kilde til inspiration er f.eks. Johnny S\u00f8rensens artikel i bladet HighFidelity nr. 5\/2006, hvor han anmelder h\u00f8jttaleren Bolzana Villetri. Citat: “Her er der s\u00e5 igen forskel p\u00e5, om man er musikelsker eller mest hifi-n\u00f8d. Den vante koncertg\u00e6nger ved jo godt, at man ikke kan pinde de enkelte instrumenter ud af orkestret i virkeligheden, mens hifi-n\u00f8den h\u00e5rdnakket h\u00e6vder, at man pr\u00e6cist skal udpege de enkelte lydkilder i b\u00e5de bredde- side og h\u00f8jdeled”.
En anden kilde er visse pladeomslag, der viser, hvor musikere (og mikrofoner) er placeret i studiet. Det er sjovt at sammenholde oplevelsen af lyden med billedet af omgivelserne for optagelsen.
En tredje inspiration er naturligvis egne koncertoplevelser (elektrisk musik). Bortset fra dynamik var de under HiFi n\u00e6vnte f\u00e6nomener vanskelige endsige umulige at genfinde.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nDe tidlige \u00e5r<\/h2>\n\n\n\n
\n\n\n\nDe unge \u00e5r<\/h2>\n\n\n\n
Jeg n\u00e5ede konfirmationsalderen, men da jeg ikke var troende, ville jeg ikke konfirmeres, selvom det bet\u00f8d “ingen fest og ingen gaver”. Mine for\u00e6ldre syntes, det var lidt synd for mig, s\u00e5 jeg fik 800 kr., da de jo sparede omkostningerne til en fest. De penge blev straks omsat til en spoleb\u00e5ndoptager Philips N4307 til 18 cm b\u00e5nd og indbygget forst\u00e6rker og h\u00f8jttaler – S\u00e5 var det bare i gang med at optage venner og bekendtes musik, samt hvad er var interessant i radioen.
Dengang foregik optagelse via en d\u00e5rlig mikrofon, hvilket bet\u00f8d at en masse udenomsst\u00f8j kom med p\u00e5 optagelserne. Men da var jeg s\u00e5 heldig, at min far havde en kollega, der havde lidt elektrisk og mekanisk snilde, s\u00e5 han lavede et lille indgreb mellem forst\u00e6rker og h\u00f8jttaler, s\u00e5 jeg kunne tage signalet direkte ud via et kabel – Et k\u00e6mpe fremskridt.
Der gik ikke l\u00e6nge, f\u00f8r der skulle ske noget andet. P\u00e5 skolen, hvor jeg gik, benyttede man Tandberg b\u00e5ndoptagere, og jeg fik den opfattelse, at s\u00e5dan \u00e9n m\u00e5tte jeg have. Jeg solgte min Phillips og k\u00f8bte en brugt Tandberg Serie 15 (med indbygget forst\u00e6rker og h\u00f8jttaler). Jeg husker ikke modelbetegnelsen, men det var en mono og desuden bygget som en kampvogn – Desv\u00e6rre viste den sig at v\u00e6re lydm\u00e6ssigt d\u00e5rligere end min Philips – Det var sv\u00e6rt at indr\u00f8mme.
Der kom ogs\u00e5 lidt selvbyg indover. Det blev til 2 h\u00f8jttalere, selvom jeg overhovedet ikke havde forstand p\u00e5 det. Den ene baseret p\u00e5 en vist nok 12″ enhed, som jeg k\u00f8bte for 10 kr. af en kammerat – Han sagde, at han havde pillet den ud af for\u00e6ldrenes fjernsyn? Den blev bygget ind i et skab, som jeg havde lavet i sl\u00f8jd p\u00e5 skolen og stoppet ud med klude og gamle viskestykker. Den anden h\u00f8jttaler var bestykket med en ca. 6″ enhed af udefinerbar oprindelse – Ogs\u00e5 stoppet ind i en eller anden kasse og foret med, hvad der var ved h\u00e5nden. Begge h\u00f8jttalere blev forbundet til Tandberg b\u00e5ndoptageren. Det l\u00f8d ikke specielt godt, men det var jeg ikke klar over den gang. Jeg fik imidlertid syslet lidt med loddekolbe, ledninger og stik.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nS\u00e5 blev jeg lidt \u00e6ldre<\/h3>\n\n\n\n
Og s\u00e5 skulle der selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 k\u00f8bes LP’er for de gamle jeg havde var st\u00f8jfyldte efter i mange \u00e5r at have v\u00e6re afspillet p\u00e5 den gamle rejsegrammofon. De f\u00f8rste 2 LP’er var “Dark Side of the Moon” med Pink Floyd og “Who came first” med Pete Townshend. Sidstn\u00e6vnte var i mangel af bedre, da jeg egentlig ville have “Who’s Next” med the Who, men den var desv\u00e6rre udsolgt, og jeg kunne ikke vente med at f\u00e5 ny musik til det nye anl\u00e6g. Lyden var ikke noget at skrive hjem om. Is\u00e6r h\u00f8jttalerne var d\u00e5rlige, men de havde en vis st\u00f8rrelse, og det var ikke uden betydning.
Det n\u00e6ste blev et s\u00e6t ScanDyna h\u00f8jttalere, som jeg k\u00f8bte hos KT Radio. Nogle store sorte kasser med en 12″ bas, mellemtone og en dome diskant bag et sort gitter. Jeg husker ikke modellen, men den l\u00f8d heller ikke s\u00e6rlig godt. Det hang nok ogs\u00e5 sammen med, at min Tandberg receiver var for klein til disse h\u00f8jttalere.
Jeg m\u00e5 efterh\u00e5nden v\u00e6re blevet mester i d\u00e5rlige handler?
<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nOg blev det bedre tider<\/h3>\n\n\n\n
Nu var jeg bedre k\u00f8rende, men alligevel ikke helt tilfreds med lyden, og dvs. jeg var utilfreds med h\u00f8jttalerne. Jeg havde igennem et par \u00e5r l\u00e6st High Fidelity herunder en anmeldelse af Acoustic Research AR3a Improved, som l\u00f8d fristende. En aften arrangerede en af de lokale radioforhandlere en demo af AR h\u00f8jttalere (serien nyere end 3a Improved). Ved denne lejlighed spurgte jeg forhandleren til 3a Improved, og det viste sig, at han havde et s\u00e6t p\u00e5 tilbud til halv pris (dvs. 2.000 kr.\/stk.). Desuden ville han tage mine ScanDyna ind i bytte og give mig 1.700 kr. for dem. Det kunne jeg ikke st\u00e5 for, og nu var jeg rigtig godt k\u00f8rende de n\u00e6ste par \u00e5r.
Der skete s\u00e5 det, at min Lenco L85 blev stj\u00e5let. Men intet er skidt, uden at det er godt for noget andet. jeg fik lidt forsikringspenge og sp\u00e6dede yderligere til og k\u00f8bte en Luxman PD-131 med SME 3009 series ii arm og ortofon pickup (husker ikke hvilken). H\u00f8r det var meget bedre.
Et par \u00e5r senere kom der en brugt Teac A-360 kassetteb\u00e5ndoptager i hus, og der blev l\u00e5nt plader p\u00e5 biblioteket og f\u00f8rt over p\u00e5 b\u00e5nd (Maxell XL II Chrome). Det virkede, og det var bekvemt, n\u00e5r der var fest, men lydm\u00e6ssigt var den ikke det store. Nye kassetteb\u00e5ndoptagere til samme pris, som jeg betalte for min brugte Teac, spillede simpelthen bedre. Men det viste bare endnu engang, at jeg var mester i d\u00e5rlige handler.
Det sidste, der skete i den periode, var k\u00f8bet af et Supra h\u00f8jttalerkabel til 25 kr.\/m. Det lignede almindelig ledning blot tykkere, og s\u00e5 skulle kobberet v\u00e6re af bedre kvalitet. Men der var lydm\u00e6ssig forskel mellem det og almindelig ‘lampekabel’, hvilket var min f\u00f8rste oplevelse med kabler.
S\u00e5 fik jeg travlt med meget andet, bla. kone og barn, s\u00e5 der skete ikke mere de n\u00e6ste 6 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n6 \u00e5r senere<\/h3>\n\n\n\n
I forbindelse med mit studie var der et tilbud fra en forhandler om 20% rabat p\u00e5 nyt udstyr. Jeg havde kort forinden l\u00e6st en anmeldelse i High Fidelity af en Pioneer A-88x (120W\/8 ohm), hvor den blev rost til skyerne. Da der var kommet nogle feriepenge i kassen blev de resolut brugt p\u00e5 den forst\u00e6rker. Den havde nok bedre greb om bassen i mine AR 3a Imp., men klagm\u00e6ssigt set var den bagud p\u00e5 point i forhold til min gamle Luxman. Den solgte jeg i \u00f8vrigt til et familiemedlem for 800 kr. Det er utroligt at se, hvilke priser s\u00e5dan en s\u00e6lges for i dag?<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nS\u00e5 var der ro i et par \u00e5r<\/h3>\n\n\n\n
\n\n\n\nDer g\u00e5r yderligere 10 \u00e5r mere<\/h3>\n\n\n\n
For at g\u00f8re en l\u00e6ngere historie kortere endte det med, at jeg k\u00f8bte et s\u00e6t nye B&D CDM 9NT h\u00f8jttalere. De var i og for sig ret gode, men jeg blev alligevel aldrig helt glad for dem. De havde en tendens til at ‘r\u00e5be’ lidt, hvilket m\u00e5 tilskrives deres kantl\u00f8se kevlar enhed.
I disse \u00e5r kom der ogs\u00e5 forskellige NAD CD afspillere ind over bla. en NAD 540.
Omkring den tid fik jeg ogs\u00e5 mit f\u00f8rste anl\u00e6g p\u00e5 arbejdsv\u00e6relset. Det bestod af mine older gamle ITT h\u00f8jttalere, en ScanDyna 2000 Receiver og en transportabel CD-afspiller. Det spillede musik, og det er nok det bedste, der er at sige om den sag.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n\u00c5r 2000<\/h3>\n\n\n\n
\n\n\n\n\u00c5r 2002 til 2009<\/h3>\n\n\n\n
Midtvejs i \u00e5rtiet blev anl\u00e6gget (Pioneer A-88x som central) p\u00e5 arbejdsv\u00e6relset opgraderet med f\u00f8rst B&W 601S1 og sandfyldte standere, derefter JM-Labs Chorus 705 og endelig Chario Reference 100T. Endvidere en Arcam Alpha 8 CD afspiller. Det spillede ganske tilfredsstillende.
I stuen skete der igen udskiftninger. F\u00f8rst en TacT RCS 2.0 som gratis fik enabled tonekontroller og equalizere (tak til Peter Lyngdorf), og i 2008 blev S500 erstattet af en S.A.T. CdFix CD afspiller. Men der gror ikke mos p\u00e5 en rullesten, s\u00e5 samme \u00e5r blev B&W’erne udskiftet med ProAc Future Point 5 – En fremragende h\u00f8jttaler, som havde jeg h\u00f8rt p\u00e5 en hifi messe hos AB Audio. Kort efter blev NAD forst\u00e6rkers\u00e6ttet udskiftet med Rotel RC-995 forforst\u00e6rker og RB-1090 effektforst\u00e6rker. RC-995 kom imidlertid aldrig rigtig i brug,da jeg syntes, at TacT’en var bedre og langt mere alsidig. Jeg skylder at n\u00e6vne, at jeg ikke brugte rumkorrektionen i TacT’en. Jeg optog m\u00e5linger og korrigerede p\u00e5 kurverne for fremh\u00e6vninger og udfasninger, men jeg syntes samtidig, at lyden blev lidt mere kedelig – Og igen involvering<\/strong> er vigtigt for mig.
Arbejdsv\u00e6relset gik heller ikke ram forbi, idet Chario’erne blev skiftet ud med et s\u00e6t B&W 602. En \u00e6ldre (og st\u00f8rre model), end den 601S1, jeg tidligere havde haft. Men jeg kan bedre lide lyden af de \u00e6ldre B&W h\u00f8jttalere. 602’eren havde ikke den antydning af p\u00e5g\u00e5enhed, som jeg mange gange har oplevet med nyere B&W h\u00f8jttalere, herunder CDM 9NT. Der kom endnu en S.A.T. CdFix til sammen med den integrerede forst\u00e6rker S.A.T. Amplifix til erstatning for den gamle Pioneer. CdFix’en erstattede Arcam’en, og det l\u00f8d nu bedre, end det havde gjort tidligere.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n\u00c5r 2010 til 2019<\/h3>\n\n\n\n
Kort tid efter kom der en Denon DVD 3910 i stuen, hvor den var tilt\u00e6nkt at erstatte CdFix og DVD-1400. Nogle af fordelene ved 3910 var, at der kun var behov for \u00e9t apparat. Hvor DVD-1400 kun havde Scart udgang til TV’et, havde 3910 HDMI med en betydelig forbedring af billedsiden som f\u00f8lge. Lydm\u00e6ssigt var den heller ikke uden evner, men i sidste ende vandt CdFix’en alligevel, og 3910 kom ind i arbejdsv\u00e6relset.
Inden l\u00e6nge var jeg i gang med endnu en udskiftning. Rotel’en spille OK, men s\u00e5 heller ikke bedre, og da jeg havde f\u00e5et et fornuftigt tilbud p\u00e5 en Bryston 4BSST2<\/sup> effektforst\u00e6rker, var der ikke meget at bet\u00e6nke sig p\u00e5. Den spillede lang bedre og med st\u00f8rre autoritet end Rotel’en – Og den gik godt i sp\u00e6nd med ProAc’erne.
Siden jeg helt tilbage i \u00e5r 2000 h\u00f8rte et s\u00e6t Martin Logan CLS hos en kollega, har jeg v\u00e6ret tiltrukket af elektrostaternes letflydenhed og klarhed. Endvidere l\u00e6ste jeg en anmeldelse af et s\u00e6t ML Ascent i High Fidelity, og ud fra beskrivelsen af lytteindtrykkene at d\u00f8mme, stod det mig klart, at s\u00e5dan nogle m\u00e5tte jeg bare have. Det endte imidlertid op med et s\u00e6t ML Aeon, der var en lillebror til Ascent. Det var ikke lige den, jeg havde \u00f8nsket mig, men de havde relativt nye paneler og spille rigtig godt. Integrationen mellem panelet og den 8″ dynamiske basenhed var perfekt, og den kunne faktisk g\u00e5 ret dybt.
Der skulle ikke g\u00e5 mere end et \u00e5rs tid inden, der var nyt igen. Jeg fik fat i en s\u00f8skende til effektforst\u00e6rkeren, nemlig en Bryston BP-25 forforst\u00e6rker med ekstern str\u00f8mforsyning. Nu k\u00f8rte det, og jeg var en glad med, der lyttede til oceaner af musik.
Ind fra sidelinjen kom ogs\u00e5 et s\u00e6t Audiovector M3 h\u00f8jttalere, som jeg fik for en billig penge. De spillede virkelig godt til prisen, men det er som om, at de ikke har s\u00e6rlig stor v\u00e6rdi p\u00e5 brugtmarkedet, hvilket er synd. De kunne imidlertid ikke hamle op med mine ProAc, hvorfor de kom ind p\u00e5 arbejdsv\u00e6relset, hvor de l\u00e6nge gjorde god gavn.
Det var ogs\u00e5 en tid, hvor streaming fra diske eller internet vandt mere og mere indpas. S\u00e5 da jeg gik med tanker om at opgradere min CD afspiller, t\u00e6nkte jeg meget p\u00e5, om jeg i stedet skulle v\u00e6lge en god streamer, der ogs\u00e5 kunne virke som DAC for CdFix’en. Det endte imidlertid med at blive en ny Marantz SA-11S3 CD afspiller, hvilket jeg ikke har fortrudt. Jeg nyder at g\u00e5 hen til min CD reol og kigge pladerne igennem, tage dem frem og kigge i det indlagte materiale. Selvom det pga. st\u00f8rrelsen ikke kan hamle om med, hvad der fandtes p\u00e5 LP’er, er det mig alligevel en stor nydelse. Jeg synes, at streaming p\u00e5 en eller anden m\u00e5de bliver upersonlig (jeg er ogs\u00e5 til papiraviser og trykte b\u00f8ger), og der bliver let en tendens til at shoppe rundt i numre og m\u00e5ske endda springe ud et nummer. Her kan jeg godt lide at lytte til et helt album, og p\u00e5 den m\u00e5de opleve musikken i den tilt\u00e6nkte sammenh\u00e6ng.
Men smag og behag er forskellig og vanskeligt at diskutere, og der gik da heller ikke l\u00e6nge, inden der kom en Marantz NA6005 netv\u00e6rks streamer indenfor. Jeg har rippet alle mine plader (plus lidt flere) og lagt dem p\u00e5 en NAS server. Jeg kan nu lave nogle playlister, hvis her er festivitas, lige som jeg har en backup af al min musik.
Mod slutningen af \u00e5rtiet gik der selvbyg i den, og jeg samlede nogle effektforst\u00e6rkere baseret p\u00e5 Class-D Pascal S-PRO2 og L-PRO2 moduler. De spiller ret godt begge to, omend S-PRO2’eren vinder med it hestehoved – Og faktisk s\u00e5 godt at jeg skilte mig af med min Bryston 4BSST2<\/sup> effektforst\u00e6rker.
P\u00e5 arbejdsv\u00e6relset er der sket indskr\u00e6nkninger. Jeg har indset, at jeg ikke benytter anl\u00e6gget i tilstr\u00e6kkelig grad, hvorfor jeg skiller mig af med S.A.T. s\u00e6ttet samt Audiovector h\u00f8jttalerne. Det plads overtages af en mere ydmyg Sony STR-DE135 receiver og et s\u00e6t Celestion F1 h\u00f8jttalere. Det giver lyd fra sig.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n\u00c5r 2020 til … 2023<\/h3>\n\n\n\n
P\u00e5 selvbyggersiden er det blevet til endnu en effektforst\u00e6rker. Denne gang baseret p\u00e5 et Class-D Pascal M-PRO2 modul.
P\u00e5 arbejdsv\u00e6relset er der ogs\u00e5 sket nyt. Jeg havde fulgt StereoXreview p\u00e5 Youtube, pr\u00e6senteret af “Kelvin from London”, der prim\u00e6rt besk\u00e6ftiger sig med vintage hifi. Her s\u00e5 jeg hans anmeldelse af B&W DM4 (ca. 50 \u00e5r gamle). Jeg husker ikke pr\u00e6cis den, men et par af mine venner havde storebroderen B&W DM2a, som jeg den syntes l\u00f8d godt, is\u00e6r sammen med en Luxman forst\u00e6rker (L85V vist nok). Det bet\u00f8d, at jeg igen t\u00e6nkte p\u00e5 et bedre anl\u00e6g p\u00e5 arbejdsv\u00e6relset, men denne gang med afs\u00e6t i vintage og til en billig pris – Det skulle lyde, som jeg husker gengivelsen fra mine unge dage med AR 3a Imp. og Luxman forst\u00e6rker.
Jeg fik k\u00f8bt et s\u00e6t B&W DM4 til en billig penge, og de blev sat til at spille sammen med Sony receiveren. Men som det ofte g\u00e5r kunne det ikke stoppe her, s\u00e5 efter noget tid fik jeg et godt tilbud p\u00e5 netop DM2a inkl. et s\u00e6t stands. Men bedre h\u00f8jttalere kalder p\u00e5 en bedre forst\u00e6rker, s\u00e5 det blev til en Denon PMA-1500R integreret forst\u00e6rker. Den er fra ca. 1999, som om den er decideret vintage?, men den er i hvert fald fra forrige \u00e5rtusinde. Lydkilden er den gamle Denon DVD-1400 CD\/DVD afspiller.
Og hvordan lyder det s\u00e5? Det lyder godt. Placeringen af h\u00f8jttalerne t\u00e6t op ad en v\u00e6g er ikke den bedste, og lytte-positionen bag skrivebord og computersk\u00e6rme, er heller ikke noget at r\u00e5be hurra for. Men alligevel form\u00e5r setup’et at formidle musikken med en dejlig klang og n\u00e6rv\u00e6r – Det er Involverende<\/strong>. Det er i s\u00e6rdeleshed mellemtonen, der god, mens bunden er OK. B&W DM2a g\u00e5r kun til 60 Hz (+\/- 3 dB), men den bas, som de spiller g\u00f8r de godt (kvartb\u00f8lge transmission line). Toppen er OK, omend ikke det mest luftige og velopl\u00f8ste. PMA-1500R er en god og kraftig forst\u00e6rker med et godt greb om de relativt tunge B&W’er. Jeg var egentlig p\u00e5 udkig efter en vintage Luxman forst\u00e6rker, men brugtpriserne er desv\u00e6rre langt ud over, hvad lydkvaliteten berettiger, men s\u00e5dan er det, n\u00e5r der g\u00e5r hype i tingene – Heldigvis er der gode alternativer.
Skal jeg opsummere lyden, s\u00e5 lyder det som i gamle dage bare bedre – Og det til en samlet pris af bare 3.000 kr. Det eneste jeg t\u00e6nker p\u00e5 at \u00e6ndre her, er lydkilden, der gerne m\u00e5 v\u00e6re en Marantz CD6005, som jeg antager har det krydderi i toppen, som vil kl\u00e6de systemet. Og det kan jo v\u00e6re, at jeg en dag falder over et godt tilbud?<\/p>\n\n\n\n
Jeg fik ogs\u00e5 en Denon CD-afspiller med, en model fra slut 80’erne. Den virkede stadig perfekt, men lydkvaliteten lod noget tilbage at \u00f8nske sammenlignet med nyere grej – S\u00e5 den r\u00f8g p\u00e5 genbrugspladsen, m\u00e5ske er der en anden, der kan have gl\u00e6de af den?<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kan man ogs\u00e5 indvende, at der ikke er meget vintage over Marantz CD6006, og det er ganske vist. Men ud over vintage skal det ogs\u00e5 lyde godt, og hvad signalkilden (CD forst\u00e5s) ang\u00e5r er der sket meget siden slut 80’erne, og f.eks. er lydforskellen fra Denon DVD-1400 (2004) k\u00e6mpestor – S\u00e5 ja, ingen regel uden undtagelse.<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n\u00c5r 2024 til …?<\/h3>\n\n\n\n